USB står for "Urban Scout Battle". USB er et online spejderløb for alle spejdere i Danmark. Løbet består af opgaver, hvor hele patruljen skal arbejde sammen, samt opgaver, hvor patruljen med fordel kan dele sig op. USB kan afvikles dér, hvor du bor - eller i et område, hvor du normalt er til spejdermøde.
Dystens forløb
Under afviklingen af Urban Scout Battle får man løbende opgaver, som skal løses. Nogle opgaver skal man være hurtigst om at løse, hvor andre opgaver kræver den bedste kvalitet. Man skal være særligt opmærksom på, hvornår posterne åbner og lukker. USB starter normalt klokken 18.30 og slutter med præmieoverrækkelsen ca. klokken 21.30.
Pausefisken
"Pausefisken" er en opgave, der er gennemgående hele dysten igennem, som er en mere kreativ opgave, der kører hele aftenen. Denne opgave er typisk også mere krævende, end de opgaver, der bliver stillet i løbet af dysten. Det er tilladt at dele patruljen op, så fx halvdelen arbejder på "Pausefisken", imens resten arbejder på de forskellige opgaver, der bliver stillet. "Pausefisken" offentliggøres hér på siden ligesom de resterende opgaver, afleverings tidspunkt vil fremgå af opgaven.
Se mere på https://urbanscoutbattle.dk/