Traditionen tro afholder vi julemarked for spejdere og familien.
Vi slår dørene op kl. 17.30 hvor hele hytten vil emme af jul. Julemarkedet er for hele familien og vil i år byde på lidt at hvert.
Der vil være mulighed at nyde en flæskestegssandwich til 25 kr. pr. stk. Det kræver dog bestilling og betaling inden julemarkedet.
Derudover vil der være mulighed for at bage sine egne æbleskiver og I kan lave jeres eget julestilleben.
Spejderne har på møderne op til julemarkedet knoklet med at fremstille flotte og kreative ting og sager, som kan købes til yderst fornuftige priser.