Er du træt af de samme gamle ture med madlavning i regnvejr og uendelige pauser, hvor man bare venter? Det er vi også – derfor har vi lavet Fælles TropsTur (FTT)! En weekend hvor det kun handler om fællesskab, sjov, vilde aktiviteter og spejderlivet, når det er allerbedst. Vi har nemlig gjort noget genialt: vi har flyttet alt det kedelige over på lederne!
Så... du kan roligt lade grydeskeen blive hjemme – den klarer lederne De laver maden, tager opvasken, og ordner alt det praktiske. Du? Du skal bare møde op, tage fat, og nyde en weekend spækket med fede oplevelser.
Hvor og hvornår?
Dato: 29.–31. august 2025
Mødested: Vi mødes ved Avnstrup Spejdercenter hvor weekenden sættes i gang med et brag!
Vi holder til: på Avnstrup Spejdercenter – et kæmpe areal, med plads til alt det sjove!
Hvad skal der ske?
Vi kan ikke afsløre det hele (det ville jo ødelægge overraskelsen), men her er lidt smagsprøver:
Trop-mix og nye venskaber: Du bliver sat sammen med spejdere fra hele divisionen – og sammen skal I løse opgaver, klare udfordringer og vinde hæder og ære. Der skal selvfølgelig også være plads til din egen gruppe! – Du bliver ikke bare sendt ud alene. Bare rolig
Sjove aktiviteter: Glem “løb med poster” – her får du spejderoplevelser, du ikke har prøvet før. Du kommer ud på oplevelser, du selv vælger!
Lejrbål & natte-action: Vi fyrer op under både stemning og bål – og måske bliver du sendt ud på mission, når mørket falder på... NEEEJ! – Det er fedt, men I skal have lov til at sove!
Det rigtige spejderliv – uden det kedelige: For real. Du skal bare troppe op, være klar på eventyr og give den gas.
Og lederne?
De er selvfølgelig med – men ikke som deltagere. Nej nej, de står for alt det kedelige: madlavning, planlægning, logistik og kaffeindtag. Det betyder, at du som spejder får 100 % spejdertur uden bøvl.
Tilmelding
Her på siden og senest fredag d. 22. august
Pris
250 kr.
Praktiske informationer
Information om pakkeliste, mødested og -tid og eventuelle ændringer kommer senere på mail. I kan skrive jeres snap i tilmeldingen, hvis I også vil have informationen der. De bliver sendt fra @vestskov.ftt25.
Fælles TropsTur: hvor det kedelige er fjernet, og det fede er ganget med 100.
Ses vi?